“Jeg er født i 60'erne, og dengang blev fyldninger i tænderne lavet med amalgam. Hvis en fyldning ikke holdt, blev den repareret ... igen og igen. I mit tilfælde var jeg til sidst nødt til at få rodbehandling. Fem eller seks år efter rodbehandlingen kunne tanden ikke holde længere, og min tandlæge havde ikke andre muligheder end at trække den dårlige tand ud.”

Eftersom tanden sad længere tilbage i Charlottes mund (for at være nøjagtig var det tand nr. 5), lignede det ikke umiddelbart nogen katastrofe. Charlotte er en meget social kvinde med stor selvtillid. Da hun var yngre, var hun eliteløber, og træning er stadig en del af hendes daglige rutine. Hendes job som markedskoordinator kræver dog en omfattende kontakt med andre mennesker, og derfor er hun nødt til at være præsentabel og udadvendt.

“Min første tanke var, at det aldrig ville kunne ses. Men så blev jeg i tvivl - skulle jeg virkelig allerede mangle en tand i undermunden i en alder af 48 år? Det var en indre kamp, og forfængeligheden og selvtilliden endte med at få overtaget.”

En nær ven af Charlotte foreslog et tandimplantat - en mulighed, som hun var klar over. Et implantat ville selvfølgelig koste en smule mere, men til gengæld ville det holde hele livet. Og det er skønt ikke at føle sig usikker, hver gang man åbner munden.

“Hele proceduren var enkel, hurtig og problemløs. Jeg var ikke i tvivl om specialisternes kompetence, og jeg var rolig og tryg ved den behandling, jeg fik. Jeg ville ikke tøve med at gøre det igen. I dag tænker jeg aldrig over, at jeg har et implantat. Det føles fuldstændig naturligt.”